Skolestart i 0. klasse 2021
Læs mere om Skolestart 2021 i Aarhus Kommune her.

Hvad sker der første skoledag?
- Første skoledag er mandag den 9. august 2021 klokken 9.00. Her møder du og dit barn op ved 'rundkørslen' lige ved sfo'ens legeplads. Her byder skoleleder Ditte Hagn-Meincke velkommen.
- Herefter går både børnene ud i klasserne sammen med børnehaveklasselederen - pga. afstandskrav kommer I som forældre ind i hold til et kort kig.
- Klokken 12.00 henter du dit barn i klassen – dit barn kan tage med dig hjem eller gå i sfo’en.
Hvordan gør skolen starten tryg for mit barn?
Dit barn har plads i sfo’en fra mandag den 2. august, og vi anbefaler, at dit barn får mulighed for at komme der inden den ‘rigtige’ skolestart. Her er der færre børn end normalt, og personalet har ekstra god tid til at lære børn og forældre at kende. Det hjælper både dig og dit barn med hurtigere at blive trygge ved os – og dit barn finder ud af, “hvem der nu passer på mig og trøster mig’.
Både i sfo og skole bliver dit barn mødt af voksne, der er enige om at skabe faste, trygge og genkendelige rammer og rutiner. Der vokser hurtigt gode relationer mellem dit barn og børnehaveklasselederen og pædagogerne i en forudsigelig hverdag. I løbet af kort tid lærer dit barn at navigere i skoledagen og får styr på skema, idrætstøj, madpakker, toilet og frikvarter.
I frikvartererne leger dit barn og de andre fra 0. klasse i starten på et afgrænset område, så de nemt kan hente hjælp hos børnehaveklasseledere eller pædagoger, som er ude sammen med dem den første tid.
Hvad laver mit barn i 0. klasse?
Legen har stadig en plads i 0. klasse, men dit barn bliver præsenteret for en række faglige områder, selvom årgangen ikke som sådan har fag på skemaet. En dag om ugen er der idræt, og en dag er klassen på biblioteket, men ellers tilrettelægger børnehaveklasselederen en afvekslende dag, så dit barn kommer omkring mange faglige elementer dagen og året igennem. Det er fx:
- Bogstaver og deres lyde, børnestavning, skrive små sætninger, læse læs-let-bøger
- Talforståelse, tallenes værdi, talorden, figurer, mønstre, systematik, plusse, hvad er penge?
- Naturfaglige fænomener
- Kreative og musiske udtryk + krog og bevægelse
Mange af de faglige områder kommer dit barn omkring gennem emner som fx eventyr, drømmegaden og Niceville. Og børnehaveklasselederen har fokus på en legende tilgang til de faglige aktiviteter.
Læs mere om at starte i 0. klasse her
Hvordan kommer jeg på Aula?
Aula er vores kommunikationsplatform med forældrene, som I jo allerede kender fra børnehaven. Du logger på via en browser (dog ikke Internet Explorer) eller via Aulas app til forældre.
- Selvom du allerede har været på Aula i børnehaven, kan det være, du igen skal logge på med dit NemId efter, du har fået adgang til skolens Aula
du kan læse en kort vejledning i pjecen her. Herefter logger du på Aula med dit Uni-login. - På aarhus.dk/aula kan du læse meget mere om Aula og hvordan, du kan bruge det.
- Har du brug for hjælp, kan du ringe til den Digitale Hotline på 70 20 00 00.