Gå til hovedindhold

Skolestart 2024

Få information om skolestart i 0. klasse på Holme Skole i august 2024. Vi holder blandt andet informationsmøde i oktober og prøv-at-gå-i-skole-dag i november.

  • Læs op

Indhold

    Børn begynder som udgangspunkt i skole i det år, de fylder seks. Du skal derfor indskrive dit barn til skolestart i 0. klasse i 2024, hvis det er født i 2018. 

    Første skoledag efter sommerferien i 2024 er mandag den 12. august. Dit barn kan dog starte i SFO allerede fra den 1. august og på den måde lære pædagoger, kammerater og de fysiske rammer godt at kende inden den egentlige skolestart. 

    Kend din skole

    Jo mere du og dit barn kender til skolen inden første skoledag i 0. klasse, jo større sandsynlighed er der for, at dit barn får en god og tryg skolestart.

    Både vi og Holme-Rundhøj Dagtilbud, som vi primært samarbejder med, har derfor en række tilbud til både dit barn og dig som gerne skulle give jer mulighed for at lære os at kende. Det er vores håb, at overgangen til skolen på den måde bliver en god oplevelse. 

    I efteråret 2023 har vi inviteret børn og forældre til 'Kom og se din skole' og tilbudt rundvisninger med tilmelding.

    Frem til skolestart i august 2023 sker der følgende: 

    1. Dit barn inviteres til musical
      Vores dygtige musicalhold inviterer skolebørnsgrupperne i distriktet til at komme og overvære årets første forestilling sammen med børnehaven. Det er rigtig sjovt for børnene at se de store elever på de skrå brædder - og giver dem et indtryk af, hvad man også kan lave i skolen. De får en flot plakat med hjem som minde.

    2. Overlevering fra børnehaven til skolen
      I løbet af maj får børnehaveklasselederne adgang til Dialoghjulet fra dagtilbuddet og bruger det som afsæt for en evt. samtale om børnene med pædagogerne fra børnehaven. Hvis dit barn har særlige behov eller udfordringer, inviterer vi dig ind til et møde - typisk med deltagelse af PPR (Pædagogisk Psykologisk Rådgivning)- inden skolestarten.

    3. Besøg i børnehaveklassen med børnehaven 
      I juni kommer dit barn sammen med de andre børn, der skal starte i børnehaveklassen her hos os på besøg sammen med en voksen fra børnehaven eller med dig som forælder. De er sammen med én af de to børnehaveklasseledere og årgangens pædagoger og får en lille forsmag på, hvad der venter dem her på Holme Skole.

    4. Goddag-til-skolen for børn og forældre 
      I juni, ganske kort før skolen går på sommerferie, inviterer vi dit barn til at komme og møde sine klassekammerater – og dig til at møde de andre forældre i klassen. Det er rart for alle at få sat ansigter på, så I ved hvem, I skal indgå i et klassefællesskab med de næste mange år.

    Desuden mødes skolebørn fra alle børnehaver i Holme-Rundhøj Dagtilbud hen over foråret. Her er de inddelt i grupper i forhold til, hvilke skoler de skal starte på. De samles også til to hele dage i Hørhaven i maj. Det betyder, at de allerede har mødt deres kommende skolekammerater en del gange, når de starter hos os. 

    Indskrivning foregår digitalt

    Skoleindskrivning foregår digitalt via borger.dk og åbner i oktober 2023 og lukker januar 2024. I får yderligere besked i e-boks fra Børn og Unge-forvaltningen.
    Læs mere om indskrivning på aarhus.dk

    Bor I uden for Holme Skoles distrikt?

    Der er i princippet frit skolevalg i Aarhus Kommune, men man er ikke garanteret en plads på en anden skole end sin distriktsskole. Men prøv endelig at søg, hvis I kunne tænke jer en plads på Holme Skole til jeres barn. 
    Hvis I bor udenfor for vores skoledistrikt kan I få tilsendt vores informationsmateriale, hvis I sender os en mail på hol@mbu.aarhus.dk. 

    I kan også finde materialet på siden her.

    På aarhus.dk kan du indtaste din adresse og finde dit skoledistrikt. 

    Er du i tvivl om dit barn er klar til skole?

    Er I som forældre i tvivl om, hvorvidt jeres barn er modent nok og klar til at starte i skole, så tag en samtale med børnehaven om det. De kan hjælpe jer med at vurdere, om barnet er parat til skolestart. Hvis I beslutter, at dit barn skal vente et år med at starte, så er det formelt skolelederen, som skal give lov til 'skoleudsættelse'. 
    Derfor skal I tage kontakt til skolen og derefter via indskrivningen på borger.dk meddele ønsket om udsættelse. 

     

    Overgangen fra børnehave til skole

    Både vi og Holme-Rundhøj Dagtilbud, som vi primært samarbejder med, har derfor en række tilbud til både dit barn og dig som gerne skulle give jer mulighed for at lære os at kende. Det er vores håb, at overgangen til skolen på den måde bliver en god oplevelse.

    Du kan læse mere om det her.

     

    Sidst opdateret: 8. december 2023